Rønnerturen – en oplevelse der gør det hele levende.
Når biletten er købt, er
det bare om at sætte sig godt til rette på et af ”bussens” 54 sæde, der kunne
se ud, som om de stammer fra en af DSB`s rutebiler. Herefter er det kun et
spørgsmål om at lade sig underholde.
Hvad er Rønnerne på Læsø så
for en størrelse? Når man hører ordet, forbinder man det som oftest med nogle
gamle faldefærdige huse. Det er naturligvis ikke tilfældet i denne forbindelse.
Rønnerne er et lavtliggende ca. 4000 tønder land stort område, som flere gange
bliver oversvømmet af Kattegats bølger, som igen trækker sig tilbage og
efterlader saltvand i brøndene, som er gravet netop med det formål at opsamle
saltvand, som anvendes til saltsydningen, som er blevet et tilløbsstykke af de
mange turrister, der gæster Læsø.
Rønnerbussens naturvejleder,
der gennem de seneste næsten 30 år, har kørt flere daglige ture med
videbegærlige turister og skoleelever på lejrskole på Læsø kommer inden starten
ind i ”bussen” for at fortælle om turen, hvilke regler, der gælder og så
videre.
Herefter starten bussen og så
går det der ud af. Undervejs står snakketøjet ikke stille på naturvejlederen,
og når man som indfødt fynbo, har vænnet sig til det jyske, opdager man snart,
at der er utrolig megen viden at hente – en viden, som naturvejlederen
formidler med en aldrig svigtende humør. Stadig går det ud ad – den ene
kilometer efter den anden bliver ædt af traktoren, som standser mange gange.
Ud hopper naturvejlederen,
fordi der er lige noget, at vise frem, eller måske fordi der blev vist, at
netop her var lige den plante, som han ville vise deltagerne – eller det insekt
eller andre spændende ting.
Der gøres opholdt ved
Pigestenen, hvor alle stiger ud og her kan man komme tæt på de forskellige
planter, der har været fortalt om. Der er mulighed for at se Klokkeenzian og
”Kanibalblomsten” Vibefedt, som der bliver fortalt om. Ligeledes får man også
historien om Pigestenen.
Næste stop er ved
saltbrønden, hvor der bliver fortalt om det saltholdige vand, som man bruger
til fremstilling af Læsø Sydesalt. Vi foretager æggeprøven, der kan registrere
hvor stor saltprocent er på denne tur.
Herefter køre vi ud over
floden til øen Hornfiskerøn og efter hånden føler vi, at vi ved, om ikke alt,
så dog en hel del om denne helt specielle landskabstype.
Undervejs er vi blevet
bombarderet med naturvejlederens anekdoter om nogle af de mennesker, der har
haft deres gang her, om nogle af de mange tildragelser, der er hændt den og den
igennem årene. Det mest imponerende er dog dens viden om livet på Rønnerne.
Ejnar Skovgaard
Fynsk lærer på lejrskole på
Læsø
|